Kulturhistoriske Byvandringer i København
9 byvandringer i den lille verdensby København – det bliver ni
oplevelsesture som skal gøre os forundret over mangfoldigheden og rigdommen
i byens diverse parkanlæg, som man ellers mener at man kender så godt! Og vores fødder vil fortælle os, at København er ret stor, trods alt... (Lidt vin hjælper også mod trætte ben!)Vandringerne har hver gang et af Københavns markante haveanlæg som udgangspunkt, hvor vi begynder med det enkelte spørgsmål: hvorfor ser anlægget ud som det gør? To af haverne vi skal besøge er kirkegårde, to er tidligere militærområder, en var kongens helt egen refugium. Vi kigger på monumenter – mindesteder, og får noget at vide om dem, historie og kunsthistorie, ja, men også bare et frisk blik på nogle af de ting som man mener man kender... Husk at kigge op ind i mellem, for der er overalt nogle spændende træer fra fjerne lande der fik lov til at skyde i vejret -i april og maj er jo blomstringstiden for mange dejlige planter, Assistensen i denne tid plejer at minde om PS Krøyers ”Hip hip hurra!”…
Kongens have – den eventyrlige have
Hvis Danmark var Christian 4. rige og København hans hovedstad – hvorfor skulle den store mand ikke også få sin helt egen have? Kongens have var kongernes og den fine overklasses univers: med ædle planter opstillet i 1600-tallets barokke, symmetriske orden, men der var også plads til frugtræer samt køkkenhave til hoffets forplejning. Der var fontæner og et lysthus og kong Christian byggede sin egen romantiske rede midt i det hele: Rosenborg slot, hvor han oplevede kærlighedens glæder og smerter med sin elskede Kirsten Munk – i dag er der flere skulpturer, der minder om eventyr og kærlighed – nymfen Ekko, liden Gunver, og eventyrenes store fortæller: H.C. Andersen. Meget passende findes der i dag et Marionet teater på stedet.
​
Assistens kirkegård, de levendes kirkegård, som en digt af Dan Turèll
Et ægte paradoks: Assistensen er en kirkegård, hvor døden virker meget fjernt; et mødested for de levende og de der er gået – der er store gamle gravmonumenter, dog ogå tit masser af lys og blomster midt i Nørrebro, der hersker sjældent dyster stemning, der er hurtige cyklister og andre folk som har travlt, ammende mødre på en bank ved siden af barnevognene og den smarte unge mand med bærbar computer der ligger på maven i græsset i sommervarmen (hvem mon ligger i jorden under ham?). Folkelig var denne kirkegård fra 1700-tallets pestepidemi lige fra begyndelsen; i 1799 måtte der formuleres en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." – vi nyder stemningen og ser på de kendtes gravsteder som Bohr, Kierkegaard, Andersen, de store navne – og lægger mærke til de små tegn af liv og kærlighed - en joint hos Dan Turèll, en bamse hos Natasja…
​
Ørstedsparken – en roman fra romatikkens tid
Parken er en del af Københavns gamle forsvar, den militære struktur kan stadig identificeres – hvis man vil, bedre er det vel at nyde den romantiske stemning: flotte gamle træer, dejlige perspektiver, helt naturligt og nøje planlagt – typisk for det man kalder ”en engelsk have” fra 1800-tallet, romantisk og moderne: den fine bro over den lille sø er ”udført som et smedejernsgitter og er formentlig Danmarks ældste bro af denne type.” Mange skulpturer i parken fortæller historier som kunne være stof for store romaner: de to Ørsteds – politikern fra grundlovens tid, og hans bror, videnskabsmanden; Bertel Thorvaldsen, meget gådefuld og mystisk fremstillet i Einar Utzon-Franks værk fra 1943. Og kunne ikke Nathalie Zahles liv fortælles som om det var en roman af Charles Dickens? – Til 1800-tallet hører også den grænseløse beundring for antikkens skulpturer – og der er der mange af! Vi må i hvert fald finde dem, der har med vin at gøre! En satyr? Bacchus barnet?
Vestre kirkegård – det borgerlige epos...
Et epos er den store fortælling, lang og udførlig; borgerlig er det tidsalder hvor denne kirkegård blev anlagt, 1870. København vokser, bliver industriby, derfor er Vestre Kirkegård den største af de Københavnske kirkegårde, der ligger mange arbejder begravet her, men også deres arbejdgiver, de store mænd fra industrien, fx H.N. Andersen, erhvervsmand, etatsråd og stifter af Østasiatisk Kompagni. Episke fortællinger – om første verdenskrig, gullaschbaronerne og 19 døde engelske soldater, offer for den ”spanske syge”; om den danske politik mellem systemskifte og besættelsestiden, P. Munch og Stauning og de mange tyske døde fra anden verdenskrigs tid; et overskrift fra 2016: ” Det Røde Hav er klar til at modtage Anker” – rød, fordi der hviler så mange kendte socialdemokrater ved den lille sø på kirkegården... Hvordan Danmark blev moderne kan ses under turen – sinfonikern Carl Nielsens gravsted med Cheruber, skabt af hans hustru Anne og ikke langt derfra Jazz trompeter og bandleader Thad Jones´gravsten med bogstaver der swinger.
​
Frederiksberg Have – kongens eksklusive refugium bliver folkets elegante have
En vandring gennem Romantikkens tidsalder, hvor naturen måtte se meget ”naturlig” ud (og ikke være fanget i en stram orden, som i baroktiden!) – der er slyngede stier og kanaler, der er den lille sø med lidt chinoiserie på en ø: det kinesiske lysthus! (Der findes også en kinesisk pavillon i parken...) Mellem eksotiske og dels 300 år gamle træer og vel arrangerede buskadser åbnes overraskende perspektiver, f.eks. på det græske tempel (dansk arkitekttegnet...) eller det maleriske hus fra Schweiz. Til den elegante engelske stil fra 1830 passer muligheden til at holde en lille picnic (på dansk: “smørrebrødsplæne”); også Kong Frederik 6., som elskede at flanere gennem haven, virker forholdsvis afslappet, ifølge H.W. Bissens skulptur, som gælder som et af hans vigtigste værk. En dejlig promenade langt væk fra stress og jag, under Slottets italienske barokfacade...
Østre Anlæg & Botanisk Have – Militærområder forvandlet til oaser
Denne vandring mellem Kastellet og Ørstedsparken fører gennem Københavns gamle befæstning (omkring 1620 til 1850), derfor fortæller vi lidt om krigshistorie fra den tid, byen blev belejret af Svenskerne i 1659 og bombarderet af Englænderne i 1807. Bastionerne kan tydelig identificeres, selv om hele arealet blev forvandlet til en park og voldgravene til søer efter planer af arkitekten Henry August Flindt. Parkerne befolkes af skulpturer af forskellig slags (mange af dem en gave af brygger Jacobsen) – som vi skal se på og høre om, f.eks. den kolossale ”Mor Danmark”, gemt væk blandt høje træer, eller, aktuelt lige nu, Ukrainernes nationalskjald Taras Sjevtjenko (har I set den?). I botanisk have går moderne videnskab og landskabsgartneri og billedhuggerkunst i det skønneste harmoni...
Kastellet & Langelinie – historie i STORE bogstaver!
Vi mødes hos Carl Nielsen og Atlas, ved Grønningen, hvor vi får et første overblik over Kastellet, Københavns voldanlægs magtfulde citadel. Turen byder på en rejse gennem Danmarkshistoriens farlige stunder – belejringen i 1659, Lord Nelsons dristige manøvrer i 1801, anden verdenskrigs epoke, repræsenteret med flere vigtige monumenter – til og med en meget levende buste af store Winston himself! Ved Langelinie møder vi dansk søfartshistorie, genopfrisker vores viden om Gefionmyten, møder en elegant fransk prinsesse fra huset Orléans og minder Mylius-Erichsen, Grønlandsforskeren, hvis lig aldrig blev fundet (+1907). Selvfølgelig er der også en mulighed for at tage selfies ved den lille havfrue...
​
Garnisons kirkegård – Københavns måske fornemmeste kirkegård?
Panegyrik er Antikkens store lovsang, den rosende tale, som vel kan være i fare til at blive ukritisk begejstret, svulmende... Men vi er jo i ”soldaterkirkegården”! Grundlagt af Danmarks første enevældige konge, Frederik 3. i 1664, hvor mange ”danske Krigere” hviler, fra 1800-tallets sønderjyske krige – også den uheldige krigsherre fra 1864, Christian de Meza... ”Hærens egen kirkegård er pudsigt nok helt umilitaristisk og fuldstændig blottet for normal militær orden med rækker og geled.” (P. Olesen) Denne (ikke kun!) militærhistoriske have ligger som en fredfyldt oase mellem den US-amerikanske og den russiske ambassade på Østerbro. Ingen hast: Kirkegården, som er underlagt hærens øverste myndighed, skal indtil videre ligge til år 2150.
​
Københavns voldanlæg – en militarisk ballade
Hvornår begyndte det københavnske borgerskab at promenere på byens volde store bededagsaften? Var det Vor Frue kirkes klokkespil fra 1747 der lokkede dem ud, til voldene, hvor det duftede af forår og nyudsprungne træer? Klokkespillet blev ødelagt i 1807, som så meget andet i byen under bombardementet... En ballade er en digt, der fortæller en historie og der er mange dramatiske historier at fortælle, på en tur med Ravelinen i Christianshavn som udgangspunkt – i dag et kendt restaurant, men en ”Ravelin” var en vigtig del i gamle tiders forsvarsanlæg; det var vigtig at sikre en by så at andre mennesker, ikke vedkommende, ikke kunne komme ind, helt enkelt! København var en fæstning, der var kampklar, med en flåde, der var værdig en stormagt – mod tyskerne fra Hansa tiden, den svenske stormagtskonge Carl X. Gustav, der forsøgte at storme byen med sine landsknægte en vinternat i 1659, mod Briterne under Napoleonkrigene – indtil ny militærteknologi gjorde voldene overflødig (se tur II, Ørstedsparken...) Mens vi nyder en fredlig tur tager vi de militære briller på (jeg er jo reserveofficer! ;) og
landskab forvandler sig til ”terræn” og Christianitter til københavnske borger fra svenskerkrigenes tid!