Om os
Vi tilbyder et bredt udvalg af foredrag, vinsmagningskurser og uddannelser på et højt niveau formidlet i øjenhøjde og en portion humor.
​
Vi laver også byvandringer ud fra et kulturhistorisk perspektiv, hvor vinen spiller et vigtigt element.
Vi ønsker at forene vores aktive Københavner liv med familie og job med vores fælles passion og interesse for vin, kultur og historie.
Således blev etableringen af Vin & Foredrag i 2020 en realitet.
​
Teamet hos Vin & Foredrag
Camilla Plougsted er drivkraften hos Vin & Foredrag.
Camilla er ansvarlig for udviklingen af koncept, strategi, digital content, kursusbeskrivelser og produkter.
Omkring foredragene samarbejder Camilla med hendes mand Wolfgang Karl, som står for største delen af de akademiske foredrag.
Camilla er uddannet Sommelier og har en baggrund i restaurationsbranchen senest som F&B Manager, tilknyttet Hotel Bretagne i Hornbæk og Kokkedal Slot som Sommelier.
Camilla er også uddannet i administration, organisation og markedsføring og stifteren af Nordic Sommelier Academy.
Camilla afsøger med sit meget brede netværk mulighederne for samarbejde til alles fordel.
Camilla er digital serie iværksætter, energisk købmand og mor til 4.
​
Wolfgang Karl er gift med Camilla og ejeren af selskabet bag flere digitale projekter, herunder Vin & Foredrag.
Wolfgang er uddannet Kunsthistoriker fra Universitetet i München og har bl.a. afholdt en række af foredrag siden 2000 på Københavns Folke Universitetet. Wolfgang er en meget erfaren og levende foredragsholder.
Særlig stor interesse og viden omkring Napoleon, Romerriget, Verdenskrigene, Den Franske Revolution og klassisk musik.
Derudover underviser Wolfgang i religion, historie og tysk på Niels Steensens Gymnasium som lektor.
Wolfgang er altid på jagt efter det perfekte snapshot og spiller saxofon i et band på Nørrebro på 5. år
​
Josephine Rishøj startede som koordinator november 2020. Josephine er uddannet i kommunikation fra Aalborg Universitet og i internationale relationer fra Regent’s University London.
Josephine bidrager med sin erfaring og baggrund fra kommunikation og salg. Josephine har indgående kendskab og hands-on med opbygning og salg af netværks- og bestyrelsesgrupper for en markedsledende netværksvirksomhed.
Hos os har Josephine ansvaret for markedsføringenplanen samt kommunikationen på de Sociale medier og markedsføringen af vores mange kurser mv., særlig fokus og erfaring med LinkedIn.
Josephine kommer fra Nordjylland og tilfører en professionel og knastør sjov stemning til kontoret.
​
Tanja Toubro startede i februar 2021 hos os som ansvarlig for et større podcastprojekt. Derudover har hun ansvaret for vores Instagram- kommunikation og -branding. Tanja er akademisk uddannet journalist (cand.public) og har blandt andet stor erfaring fra musikbranchen i ind- og udland. Hun tilfører struktur og en fed, energisk vibe til vores team. Tanja er en flittig koncert- og festivalgænger (når Corona altså ikke spænder ben for den slags), og hun finder ro og styrke i yoga, lange gåture og masser af andre (udendørs)aktiviteter - for eksempel Stand Up Paddleboarding.
​
Lea Pedersen er uddannet biolog fra Københavns universitet og har skrevet speciale med fokus på vindyrkning i kontinentalt koldt klima.
Lea er særlig passioneret omkring arbejdet i vinmarken, men har også en stor interesse i fermentering, smag og sensorik. Lea har dyrket vin i Loire, Mosel og Champagne for at få hands-on erfaring med det som hun har studeret.
Vi glæder os til artiklerne, som Lea arbejder på indenfor Vitikultur og Vinifikation, så vi alle får en dybere og bedre biologisk forståelse for processerne.
Lea er fra Sønderjylland og medbragte til fredagshygge en brombær, havtorn mousse kage på en bund af digestive og italienske krydderi kiks - så er baren lagt….
Simone Sumers er vores samarbejdspartner på intro online vin kurserne. Det er Simone som er ansvarlig for det digitale vedr. online kurserne, redigering af videoer mm.
Simone har studeret tysk og psykologi på Københavns Universitet 2008-2011 og senere taget en læreruddannelse. Simone har en Digital Markedsføring uddannelse fra Bigum & Co og har taget et omfattende kursus Business by Design hos James Wedmore.
Simone arbejder med egne internationale projekter i spændingsfeltet online kurser og coaching.
Simone er altid i højt humør og ledsages af hendes bedste ven, miniature hunden Sommer.
​
Sommelierer & Undervisere
​
Alexis Kaae er underviser på vores online te kursus samt på Nordic Sommelier Academy.
Alexis er Te Sommelier og stiftede SimplyTea i 2008. Alexis har studeret te i Kina, Japan, Indien og Korea.
Alexis er Vice-president & Director for education for European Speciality Tea Association (former European Tea Society) 2017 og medstifter af International Union of Tea Industry Cooperation (IUTIC) i Kina 2019 for at støtte bæredygtig te produktion i Kina. Alexis har indført Tea Masters Cup til Denmark 2019.
Der findes ingen decideret eller anerkendt te-uddannelser medmindre man tager til te-producerende landets universiteter. Det kan være meget dyrt og ikke altid godt nok. Derfor, har Alexis gennem European Speciality Tea Association dannet en struktur og et certificerings system til at uddanne branchefolk i te.
Alexis har afholdt tekurser og foredrag i Danmark, Europa og Asia siden 2008.
Alexis har en enorm viden om te, men er særlig passioneret omkring Oolong og Puerh te. Vi er stolte af at kunne præsentere Alexis som underviser for Te Kurset.
​
Bonnie Reinwald er underviser hos Vin & Foredrag på Online kurset Loire, Italien og Østrig.
Bonnie har undervist i flere år på Dansk Sommelier Uddannelse i København og Århus. Idag underviser Bonnie på Nordic Sommelier Academy på hhv. Sommelier uddannelsen og Vineksperten - Jorden rundt på 10 dage.
Bonnie er ligeledes stifter af firmaet SommThing, som afholder vinsmagninger og Social Winetastings.
I de seneste 20 år har Bonnie fungeret som Restaurantchef på spisestedet Reinwald’s i København City og senest på Frederiksberg.
Bonnie har gået på Vinakademiet, er medlem af Dansk Sommelier Forening og uddannet WSET Diploma fra London.
Bonnie er måske den Sommelier som ved mest om Loire, men har også en særlig stor viden om og hjerte for Italien.
​
Cathrine Egelund er underviser hos Vin & Foredrag i Øl.
Cathrine blev første kvindelig Øl Sommelier ved Beverage Academy i 2015 og senere Vin Sommelier i 2018. Cathrine er uddannet tjener i 2004 fra Falsled kro og siden 2016 har Cathrine været at finde på Hotel Nyborg strand, hvor hun bla. står for vin undervisningen af tjenereleverne.
Cathrine valgte at tage de forskellige Sommelier uddannelser da de blev tilgængelige online, så Cathrine har prøvet at sidde på den anden side af skærmen.
Cathrine kan godt lide at lære fra sig, så I kan glæde jer til en guidet tur i øllets verden.
​
Kathrine Larsen-Robert er underviser hos Vin & Foredrag, Femalesommeliers.com og på Nordic Sommelier Academy på Sommelier uddannelsen i hhv. Bourgogne og Bordeaux.
Kathrine er en af de mindre end 300 i hele verden som har opnået den imponerende titel som Master Sommelier i 2013 og dermed Danmarks første Master Sommelier.
Året efter, 2014 vandt Kathrine den flotte titel UK Sommelier of the Year 2014.
Kathrine har en exceptionel stor viden om vin, men en særlig passion for Bordeaux og Bourgogne. Vi er derfor utrolig stolte af, at det netop er de to områder vi kan tilbyde som Online kurser med Kathrine som underviser.
Kathrine er bosiddende i London med sin familie, hvor hun arbejder.
​
Kristine Slott Olsen er underviser hos Vin & Foredrag.
Kristine er uddannet Sommelier og Assisterende Restaurantchef hos Michelin restauranten Formel B.
Kristine er udlært fra HERMAN, arbejdet på Restaurant Sletten som tjener og senere Restaurantchef hos Brdr. Price i Tivoli, Restaurantchef på STUDIO, samt Restaurantchef på Den Røde Cottage i Klampenborg.
Kristine er uddannet Sommelier hos Dansk Sommelier Uddannelse i 2016 og hos Vinakademiet i 2019.
Kristine har deltaget i DM for tjenere og var i finalen i 2018 4 og i 2019 blev det en flot 2. plads og stiller op i 2020/2021, hvor hun går efter intet mindre end guldet.
​
Maria Warming Brink Tsalapati er underviser hos Vin & Foredrag og Nordic Sommelier Academy i Grækenland. Maria er vinimportør af græsk vin og indehaver af Oiniofilia, som leverer vin til flere af de danske top restauranter. Maria studerer på WSET i London. Maria har en græsk baggrund og været bosiddende mange år i Athen.
Det er med stor glæde og tryghed, at vi præsenterer Maria som underviser i Grækenland og græsk vin, som stadig er et ukendt vin kapitel for mange.
Du kan møde Maria i det lille charmerende kapel på Blågårds plads, hvor Oinofilia har butik.
​
Pernille Jørgensen er vinanmelder og underviser hos Vin & Foredrag. Pernille er uddannet Sommelier og studerer videre for at blive Master Sommelier hos Court of Master Sommelier. Pernille er faglært tjener fra Hotel Baltic.
Til daglig kan du møde Pernille på Dyvig Badehotel på Nordals, hvor hun arbejder som Sommelier. Pernille har arbejdet i 4 år på MASH i London, som Sommelier og Assistant Head Sommelier. Pernille har en forkærlighed for nord Rhone som vinområde. Hvis du er interesseret i at lære (mere) om Rhone er det Pernille, som har fornøjelsen af at tage dig gennem Online kurset.
Pernille har været vegetar siden hun var 13 år.
​
Sofie Mellergaard Larsen er underviser hos Vin & Foredrag.
Sofie er uddannet Sommelier og har været Restaurantchef gennem mange år hos Scarpetta på Nørrebro. Sofie er underviser og koordinator på Dansk Sommelier Uddannelse.
Sofie har stor ekspertise indenfor Alsace og Champagne, så vi er meget stolte af at have Sofie som underviser på Online kurserne om netop Alsace og Champagne. Det er også Sofie som tager dig igennem Champagne, Cremant & Cava kurset, hvor der er fokus på forskellene.